På tur fra Alice Springs med Wayoutback

26.-28. juni 2008

I Alice Springs har jeg lige været på en tur med selskabet Wayoutback, der har specialiceret sig i primitive ture i outbacken med store oplevelser. Jeg kom med på den sidste halvdel af en 5-dages tur og gik dermed glip af Ayers Rock, der er en af Australiens støreste ikoner og Kings Canyon, der er en smuk og dramatisk kløft, som man går på kanten af. Men nu har jeg været disse to steder et par gange før, så det gjorde ikke så meget. Ayers Rock er et "must" når man er i Australien, men når man så også har været der, er det ikke et sted man behøves at tage tilbage til, da der ikke er så meget andet der end at nyde den enorme sten skifte farve alt efter hvor på himmelen solen står.

Jeg blev samlet op i lufthavnen og kørt ca. 100 km sydpå ad Stuart Highway til Stuart Well, hvor der ligger en kamelfarm samt en tankstation med en lille restaurant og bar. Her blev jeg samlet op af bussen, der var en firehjulstrukket bus med plads til 14 passagerer. Gruppen jeg skulle følges med var en blandet gruppe på 11 i alderen 20 til 60 år og med nationaliteter fra Australien, USA, Tyskland, Holland og England. Herefter kørte vi et par km længere sydpå, og derfra et par timers kørsel ud ad en øde jordvej, hvor vi ikke så andre trafikanter, men derimod en vild kamel og nogle vilde kænguruer.

Jeg faldt hurtigt ind i gruppen, hvor alle havde det rigtig godt med hinanden. Det var blevet mørkt, inden vi nåede frem til Oak Valley, hvor vi skulle overnatte. Her var der ikke andet en en bålplads og et lille toilethus med to toiletrum, hvor der også var brusere. Men for at få varmt vand i bruseren, måtte vi først lave bål omkring vandkedlerne.

Mens de første gik i bad, begyndte vi andre at tænde bål og lave mad. Menuen stod på steak og bagte kartofler med lidt grønsager til. På sådan en tur hjælper alle hinanden, for der er ingen service. Det er kun med til at gøre hele oplevelsen endnu mere spændende.

Efter vi havde spist, lavede guiden en form for gløg af rødvin, ingefær og appelsiner, som smagte rigtig godt og lunede godt i den kolde aftenluft. På denne tid af året er det vinter i Australien, og selvom vintertemperaturen som regel er godt 20 grader her i outbacken, er temperaturen om natten kun mellem 0 og 5 grader. Så efter vi havde hygget os lidt omkring bålet, var det tid til at sove. Her sover man under åben himmel i en swag. En swag er en form for en stor sovepose med en indbyggetmadras. Men man ligger i en sovepose i swag'en. Desuden lå vi i godt med tøj og havde tæpper over os. Vi lå alle rundt om bålet, lod bålet brænde videre mens vi faldt i søvn, for at give lidt varme.

Næste morgen var det med at komme hurtigt ud af sin swag og få gang i bålet, da det var meget koldt om morgenen. Efter lidt morgenmad, der bestod af brød, der blev ristet over bålet, scramble eggs og bacon, var det tid til at komme videre. Første stop var ved et lille aboriginal samfundt, hvor en aboriginal viste os rundt i området, og både fandt forsiler og hulemalerier.

Turen gik tilbage til Stuart Well, hvor vi spiste frokost. Herfra kørte vi videre ad en nylig anlagt jordvej ud til Western MacDonnell Range. Undervejs kørte vi under et storttræ, der hang lidt for lavt til at bussen kunne komme under, og da det ikke havde regnet i området i over 18 måneder, var træet meget tørt, og knækkede derfor ned over bussen til sort morskab for os alle. Vi hjalp alle til med at fjerne træet fra bussen, og efter en halv times tid var vi igen på vej videre.

I Western MacDonnell Range gjorde vi første stop ved Ellery Creek, hvor dem der havde mod på det tog sig en dukkert i det meget kolde vand.

Vi fandt en udtøret flod tæt ved Glen Helen, hvor vi slog lejr og tændte bål. Her var der ingen faciliteter af nogen art. Aftensmaden blev lavet af guiden, og bestod af kænguru og salat. En utrolig lækker aftensmad. Og endnu en aften lagde vi os til at sove rundt om bålet. Men omkring kl. 1.30 blev roen afbrudt af en tyr der stod og brølede. Det lød som om det var 2-300 meter væk, men da en lygte af en pige fra england, der lå ved siden af mig ramte en stor tyr med store horn blot 8-10 meter foran os, sprang vi begge ud af vores swags og rendte råbende imod tyren for at skræmme den væk. Efter denne noget specielle oplevelse, satte jeg gang i bålet imens vi morede os over denne lille specielle oplevelse. Det var også godt at få lidt varme igen at falde i søvn til.

Den sidste dag bestod af en tur ind i Palm Valley, hvor vejen er meget ujævn, men det er absolut hele turen værd. Her gror der en sjælden palmeart i en lille dal, og det er det eneste sted de gror. Efter en lille vandretur i dalen vendte vi trætte tilbage til Alice Springs. Undervejs blev der udvækslet e-mailadresse, så vi alle kunne holde vores nye venskaber ved lige.

Vi ankom til hver vores hoteller først på aftenen og efter et dejligt varmt bad mødtes halvdelen af os på et hostel, for at spise og sige endeligt farvel til hinanden. Dog havde jeg aftalt at mødes med 2 piger fra Holland næste dag i Darwin.

Rundt i autocamper

Mens jeg var i området omkring Cairns havde jeg en stor autocamper at køre i. Den var 6 meter lang og havde både køkkenfaciliteter samt bad og toilet. Dog benyttede jeg mig af campingpladsernes faciliteter i stedet.

I autocamper er en god og billig måde at rejse rundt på. Når man er sulten kan man holde ind til siden og lave mad med det samme, og har man små børn med, kan de let sove til middag uden at man skal til at finde et sted til dem.

I Australien findes der mange campingpladser og nogle er bedre end andre. I outbacken finder man mange meget primitive pladser, men som regel er der både bad og toilet. Vil man gerne have campingpladser med gode faciliteter er "Big 4" et godt valg. Campingpladserne i denne campingkæde er alle mindst 4 stjernet. Og er man afsted i længere tid, kan det let betale sig at købe et medlemskab og få rabat på alle campingpladserne.

I Cairns ligger der en Big 4 campingplads 6 km syd for centrum, som har fået 5 stjerner. Campingpladsen er den bedste i hele Australien og har mange dejlige faciliteter som restaurant, butik, swimmingpools, minigolf, mini biograf, billard, bordtennis m.m.

Læs mere om Big 4 på http://www.big4.com.au/

Atherton Tableland og Undara

22.-24. juni 2008

Jeg startede dagen med en flyvetur i vandflyver ud over Great Barrier Reef. Det er naturligvis noget helt andet end at sejle ud på revene og snorkle og dykke og se denne fantastiske verden. Men at se Great Barrier Reef fra luften også en fantastisk oplevelse. Herfra kan man se store havskildpadder, rokker, hajer, delfiner og hvaler. Og er vejret til det kan man lande ved Green Island, hvor man kan snorkle eller på en lille øde sandbanke, hvor man tage lidt sol total ugeneret.

Vejen ud til Undara går gennem bjergene i Atherton Tableland med noget af verdens ældste regnskov. Regnskoven her fortsætter nord på gennem Daintree, Cape Tribulation og op gennem Cape York. Regnskoven er fuld af mange spændende planter, træer og dyrearter. Her finder man blandt andet trækænguruer, der er en kænguruart, der lever i træerne, kasuarer, der er en meget sjælden strudsefugl, der kun lever i dette område og så er de flere forskellige slangearter, heriblandt den smukke og ufarlige grønne pyton.

Jeg valgte vejen gennem Atherton Tableland der går fra lige syd for Cairns og op til Atherton ad en smuk snoet vej med mange flotte udkigspunkter. Undervejs kan man også gøre stop ved mange spændende naturfænomener og smukke vandfald. Ad denne vej passerer man Cathedral Figtree og Curtain Figtree, der er to træer, der gror ned fra et andet træ med et enormt netværk af rødder. Det ene netværk af rødder kan man gå ind i så det ligner en katedral og det andet hænger ned som et kæmpe gardin, deraf navnet Curtain Figtree. Syd for Atherton ligger der en række meget smukke vandfald. Gå endelig ikke glip af det smukke Millaa Millaa Falls, der ligger et par km syd for byen Millaa Millaa. Vejen ind til vandfaldet går også forbi to andre smukke vandfald. Lad vejen tilbage fra Undara gå gennem Kuranda, hvor man kan se det storslåede vandfald Baron Falls. For at se dette vandfald kan man også vælge at tage med toget fra Cairns til Kuranda, som snor sig op gennem de regnskovs beklædte bjerge, med flere små vandfald og 13 håndgravede tunneller. Her gør toget stop ved Baron Falls, og der er god tid til at tage billeder og nyde udsigten over det enorme vandfald. Baron Falls er smukkest at se i april efter at monsoon regnen er ovre, og der er meget vand i vandfaldet.

Undara ligger ud i Australiens outback, og sidste by, man kører igennem inden man kommer dertil, ligger 100 km derfra. Et sjovt sted, der skulle være kendt for den over 100 km lange lava tunnel, men som i stedet er blevet mere kendt for en række togvogne, man kan overnatte i. Jeg overnattede den første nat i en togvogn, hvor der ikke er meget plads. Det er primitivt og hyggeligt, og så er der indrettet både toilet og bad.

Det er en god ide selv at have mad med, som man kan tilberede i campingområdet. Man kan også vælge et primitivt telt at overnatte i eller bo i sin egen autocamper, hvis man har lejet sådan en. Maden her ikke billigt og ikke pengene værd. Det der alligevel gjorde hele middagsoplevelsen okay, var de hyggelige rammer, de har formået at lave med togvogne, man kan sidde og spise i samt en barvogn og en biblioteksvogn. En middag med tre rettet fra en lille buffet koster AUD 59 (ca. kr. 270), og så kommer drikkevarerne ved siden af. Begge aftner jeg spiste der, fik jeg en rigtig dejlig suppe til forret. Men hovedretten var kedelig og kødet lidt tørt. Det er en skam, at de ikke har formået, at få det sidste med i et ellers utroligt spændende og hyggeligt ophold. Men de har trods alt et spændende udvalg af steaks. Første aften valgte jeg kænguru, og anden aften fik jeg både krokodille og emu (en strudsefugl, der lever i Australien).

Man bør have to nætter i Undara, da der er et stykke vej derud, og så man efter de første nat både kan tage en heldagstur i lava tunnelerne og aftenturen med champagne og solnedgang.

Heldagsturen starter kl 8 om morgenen, hvor man kører ud og ser ned i en af de mange vulkankrater. Efter morgente gør man gennem du første dele af den 100 km lange lavatunnel. Frokosten får man på Undara Lodge inden turen går videre til flere tunneller. I flere af tunnellerne kan man se små flagermus, der hænger ned fra loftet. Inden turen ender tilbage ved Undara Lodge er der eftermiddagste ved en gammel hyggelig hytte med bålsted og petroliumslamper. Guiden fortæller undervejs en masse interessante ting om området og hvordan lavetunnellerne er blevet til. Turen er 8 timer

Aftenturen starter fra Undara Lodge kl. 19 og går ud gennem outbacken, for at se efter kænguruer, dingoer og vildsvin. Herefter nyder man en smuk solnedgang fra toppen af en bakke, hvor man kan se langt ud over landskabet. Sammen med solnedgangen får man serveret champagne, frugt, ost og kiks.


Vis stort kort

"Hot Rocks" restaurant i Carins

Et godt sted at spise i Cairns er på The Hotel Cairns. Et hyggeligt hotel bygget i koloni stil, der er yderst velegnet for par. Hotellet er ikke et hotel for familier. Restauranten er specielt kendt for den "Hot Rocks", hvor man får serveret sit kød på nogle meget varme sten, som man så selv steger sit kød på, som man vil have det stegt. Og så spiser man det direkte fra de varme sten. Idéen med at servere mad på meget varme sten kommer fra Japan. Maden og servicen er helt i top her. Hotellet og restauranten ligger på hjørnet af Abbott Street og Florence Street.


Vis stort kort

Mama Lieta på Restaurant Sorrento i Perth

Vil man spise godt og ikke ved hvor man skal gå hen, er det en god ide at finde et at de lokale kvarterer og vælge den restaurant, der har flest gæster. Det er som regel den, der er mest populær og har den bedste mad.

Det valgte vi at gøre i Perth, hvor vi gik en tur ned gennem bydelen Northbridge, der er kendt som området, hvor der er natteliv, og hvor backpackers holder til. Midt på James Street fandt vi en lille italiensk restaurant, der skældte sig ud fra de andre. Maden var en stor madoplevelse, serveret til en fantastisk rødvin.

Lidt efter lidt går det op for os, at restauranten ikke er nogen helt almindelig restaurant. En ældre dame går ud midt på vejen og vifter omkring sig med en hvis stofserviet indtil en taxa holder ind. Damen er første genneration i restaurantens historie, og taxachaufførerne kender udemærket hendes måde at bestille en taxa på. Inden længe står hun igen midt på vejen og vifter med hendes serviet og et øjeblik senere holder der igen en taxa.

Den ældre dame går under navnet Mama Lieta, og hun er gode venner med de kendte. Hun har serveret mad for bl.a. Elton John, Tom Jones og Michael Jackson og er i dag stadig gode venner med dem alle.

På menukortet finder man en lang række finde italienske retter og pizzaer til fornuftige priser.

Læs mere om restauranten og se menu kortet på http://www.sorrentorestaurant.com.au/

Vis stort kort

Flyveturen til Australien

Vi (min kollega Karsten og jeg) tog afsted fra Billund fredag den 13. juni 2008 kl. 18.30 med Lufthansa til Frankfurt. Ved check-in skal man vise sit visa, som man ved ophold under 3 måneder kan få lavet hos TEAM BENNS.

I Frankfurt skulle vi vente i 4-5 timer, og selvom vi fløj på økonomiklasse videre til Singapore, havde vi fået en særlig aftale om at kunne gå i business loungen. Det er ikke en aftale man normalt kan lave. Vi skulle flyve videre med Qantas, og i Frankfurt har de lounge sammen med Cathey Pacific. Det er ikke en stor lounge, men der er mulighed for at få sig et bad, hvilket vi benyttede os af, og så kan man spise det man vil.

I flyet fra Frankfurt til Singapore fik vi siddepladser ved indgangen til flyet, hvor der er mere benplads. Disse pladser er eftertraktede, men de kan ikke bookes hjemmefra. Pladser ved nødudgange må kun besiddes af folk, der vil være i stand til at åbne de store døre. Derfor seat'er luftfartselskaberne først disse pladser ved check-in, så de kan se, at det er personer der er fysiske i stand til at klare en eventuel nødsituation. Et godt tip er, at tage i lufthavnen i god tid, og spørge efter en plads ved nødudgang med ekstra benplads. På en strækning som denne, der tager 12 timer, er det givet godt ud af komme i god tid for at sidde et sted, hvor man kan strække benene helt ud, eller bedre endnu med pladser på business class.

Da vi kom til Singapore, gik vi igen i business lounge, hvor vi fik pladser til business class på flyet videre til Perth. Qantas' business lounge i Singapore er stor og dejlig med 20 bruserum, der alle er udstyret med toilet, hårtørre og alt hvad man står og mangler fra sin toilettaske, som man af sikkerhedsmæssige årsager ikke kan tage med ombord. Selvom vi kun havde 1½ time til at skifte fly, benyttede vi os af at tage et hurtigt bad og få en ren trøje på efter den 12 timer lange flyvetur.

På flyet videre til Perth sad vi på business plads, hvor alle pladserne har rigeligt med benplads, og hvor sædderne er større og kan lægges helt ned, så man kan sove behageligt. Her får man udleveret nattøj, natsko (strømper), en toilet taske med tandbørste, creme m.m. samt pude og tæppe. Og så er maden helt anderledes. Bakken med den lille potion vaccumpakkede mad fra økonomipladsen var skiftet ud med en tre retters menu. En dejlig cremet gullerodssuppe til forret, en god steak til hovedret og frit valg mellem chokoladetærte, frisk frugt og osteanretning til dessert. Og så får man alt det man kan spise. Sammenlagt får man en væsentlig bedre service på business class og man kommer frem mere udhvilet frem og uden smerter i diverse led, som man let får efter at have siddet klemt i et lille flysædde i 12 timer.

Jeg synes, at selvom det koster noget mere at flyve på business class, er det alle pengene værd. Det er et af de steder jeg gerne vil være god ved mig selv og ikke spare på pengene. Der er ikke meget ved at bruge den første uge af sin rejse på at gå og have ondt i kroppen.

Vi ankom til Perth kl. 00.30 lokal tid natten til søndag den 15. juni, og kom hurtigt gennem immigrationen. Når man rejser til Australien skal man efter at have hentet sin kuffert ved bagageudleveringen have alt sin bagage skannet, som ved sikkerhedstjek. Her er myndighederne på jagt efter madvarer og træprodukter, som de ikke ønsker at få ind i landet. I Australien gå de meget op i ikke at få sygdomme indført, som er kendte andre steder i verden. Fx. har de ingen problemer med samonella i Australien. Og på denne tur gjorde de lidt ekstra ud af det, og havde en hund til at snuse rundt på bagagebåndet og mellem folks håndbagage i jagt på mad. Tag derfor aldrig madvarer og træprodukter med til Australien.