Vi (min kollega Karsten og jeg) tog afsted fra Billund fredag den 13. juni 2008 kl. 18.30 med Lufthansa til Frankfurt. Ved check-in skal man vise sit visa, som man ved ophold under 3 måneder kan få lavet hos TEAM BENNS.
I Frankfurt skulle vi vente i 4-5 timer, og selvom vi fløj på økonomiklasse videre til Singapore, havde vi fået en særlig aftale om at kunne gå i business loungen. Det er ikke en aftale man normalt kan lave. Vi skulle flyve videre med Qantas, og i Frankfurt har de lounge sammen med Cathey Pacific. Det er ikke en stor lounge, men der er mulighed for at få sig et bad, hvilket vi benyttede os af, og så kan man spise det man vil.
I flyet fra Frankfurt til Singapore fik vi siddepladser ved indgangen til flyet, hvor der er mere benplads. Disse pladser er eftertraktede, men de kan ikke bookes hjemmefra. Pladser ved nødudgange må kun besiddes af folk, der vil være i stand til at åbne de store døre. Derfor seat'er luftfartselskaberne først disse pladser ved check-in, så de kan se, at det er personer der er fysiske i stand til at klare en eventuel nødsituation. Et godt tip er, at tage i lufthavnen i god tid, og spørge efter en plads ved nødudgang med ekstra benplads. På en strækning som denne, der tager 12 timer, er det givet godt ud af komme i god tid for at sidde et sted, hvor man kan strække benene helt ud, eller bedre endnu med pladser på business class.
Da vi kom til Singapore, gik vi igen i business lounge, hvor vi fik pladser til business class på flyet videre til Perth. Qantas' business lounge i Singapore er stor og dejlig med 20 bruserum, der alle er udstyret med toilet, hårtørre og alt hvad man står og mangler fra sin toilettaske, som man af sikkerhedsmæssige årsager ikke kan tage med ombord. Selvom vi kun havde 1½ time til at skifte fly, benyttede vi os af at tage et hurtigt bad og få en ren trøje på efter den 12 timer lange flyvetur.
På flyet videre til Perth sad vi på business plads, hvor alle pladserne har rigeligt med benplads, og hvor sædderne er større og kan lægges helt ned, så man kan sove behageligt. Her får man udleveret nattøj, natsko (strømper), en toilet taske med tandbørste, creme m.m. samt pude og tæppe. Og så er maden helt anderledes. Bakken med den lille potion vaccumpakkede mad fra økonomipladsen var skiftet ud med en tre retters menu. En dejlig cremet gullerodssuppe til forret, en god steak til hovedret og frit valg mellem chokoladetærte, frisk frugt og osteanretning til dessert. Og så får man alt det man kan spise. Sammenlagt får man en væsentlig bedre service på business class og man kommer frem mere udhvilet frem og uden smerter i diverse led, som man let får efter at have siddet klemt i et lille flysædde i 12 timer.
Jeg synes, at selvom det koster noget mere at flyve på business class, er det alle pengene værd. Det er et af de steder jeg gerne vil være god ved mig selv og ikke spare på pengene. Der er ikke meget ved at bruge den første uge af sin rejse på at gå og have ondt i kroppen.
Vi ankom til Perth kl. 00.30 lokal tid natten til søndag den 15. juni, og kom hurtigt gennem immigrationen. Når man rejser til Australien skal man efter at have hentet sin kuffert ved bagageudleveringen have alt sin bagage skannet, som ved sikkerhedstjek. Her er myndighederne på jagt efter madvarer og træprodukter, som de ikke ønsker at få ind i landet. I Australien gå de meget op i ikke at få sygdomme indført, som er kendte andre steder i verden. Fx. har de ingen problemer med samonella i Australien. Og på denne tur gjorde de lidt ekstra ud af det, og havde en hund til at snuse rundt på bagagebåndet og mellem folks håndbagage i jagt på mad. Tag derfor aldrig madvarer og træprodukter med til Australien.
mandag den 16. juni 2008
Flyveturen til Australien
Etiketter:
Billund,
ferie i Australien,
fly til Australien,
Frankfurt,
Perth,
Qantas,
Singapore,
TEAM BENNS
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar