26.-28. juni 2008I Alice Springs har jeg lige været på en tur med selskabet Wayoutback, der har specialiceret sig i primitive ture i outbacken med store oplevelser. Jeg kom med på den sidste halvdel af en 5-dages tur og gik dermed glip af Ayers Rock, der er en af Australiens støreste ikoner og Kings Canyon, der er en smuk og dramatisk kløft, som man går på kanten af. Men nu har jeg været disse to steder et par gange før, så det gjorde ikke så meget. Ayers Rock er et "must" når man er i Australien, men når man så også har været der, er det ikke et sted man behøves at tage tilbage til, da der ikke er så meget andet der end at nyde den enorme sten skifte farve alt efter hvor på himmelen solen står.

Jeg blev samlet op i lufthavnen og kørt ca. 100 km sydpå ad Stuart Highway til Stuart Well, hvor der ligger en kamelfarm samt en tankstation med en lille restaurant og bar. Her blev jeg samlet op af bussen, der var en firehjulstrukket bus med plads til 14 passagerer. Gruppen jeg skulle følges med var en blandet gruppe på 11 i alderen 20 til 60 år og med nationaliteter fra Australien, USA, Tyskland, Holland og England. Herefter kørte vi et par km længere sydpå, og derfra et par timers kørsel ud ad en øde jordvej, hvor vi ikke så andre trafikanter, men derimod en vild kamel og nogle vilde kænguruer.
Jeg faldt hurtigt ind i gruppen, hvor alle havde det rigtig godt med hinanden. Det var blevet mørkt, inden vi nåede frem til Oak Valley, hvor vi skulle overnatte. Her var der ikke andet en en bålplads og et lille toilethus med to toiletrum, hvor der også var brusere. Men for at få varmt vand i bruseren, måtte vi først lave bål omkring vandkedlerne.
Mens de første gik i bad, begyndte vi andre at tænde bål og lave mad. Menuen stod på steak og bagte kartofler med lidt grønsager til. På sådan en tur hjælper alle hinanden, for der er ingen service. Det er kun med til at gøre hele oplevelsen endnu mere spændende.
Efter vi havde spist, lavede guiden en form for gløg af rødvin, ingefær og appelsiner, som smagte rigtig godt og lunede godt i den kolde aftenluft. På denne tid af året er det vinter i Australien, og selvom vintertemperaturen som regel er godt 20 grader her i outbacken, er temperaturen om natten kun mellem 0 og 5 grader. Så efter vi havde hygget os lidt omkring bålet, var det tid til at sove. Her sover man under åben himmel i en swag. En swag er en form for en stor sovepose med en indbyggetmadras. Men man ligger i en sovepose i swag'en. Desuden lå vi i godt med tøj og havde tæpper over os. Vi lå alle rundt om bålet, lod bålet brænde videre mens vi faldt i søvn, for at give lidt varme.

Næste morgen var det med at komme hurtigt ud af sin swag og få gang i bålet, da det var meget koldt om morgenen. Efter lidt morgenmad, der bestod af brød, der blev ristet over bålet, scramble eggs og bacon, var det tid til at komme videre. Første stop var ved et lille aboriginal samfundt, hvor en aboriginal viste os rundt i området, og både fandt forsiler og hulemalerier.
Turen gik tilbage til Stuart Well, hvor vi spiste frokost. Herfra kørte vi videre ad en nylig anlagt jordvej ud til Western MacDonnell Range. Undervejs kørte vi under et storttræ, der hang lidt for lavt til at bussen kunne komme under, og da det ikke havde regnet i området i over 18 måneder, var træet meget tørt, og knækkede derfor ned over bussen til sort morskab for os alle. Vi hjalp alle til med at fjerne træet fra bussen, og efter en halv times tid var vi igen på vej videre.
I Western MacDonnell Range gjorde vi første stop ved Ellery Creek, hvor dem der havde mod på det tog sig en dukkert i det meget kolde vand.

Vi fandt en udtøret flod tæt ved Glen Helen, hvor vi slog lejr og tændte bål. Her var der ingen faciliteter af nogen art. Aftensmaden blev lavet af guiden, og bestod af kænguru og salat. En utrolig lækker aftensmad. Og endnu en aften lagde vi os til at sove rundt om bålet. Men omkring kl. 1.30 blev roen afbrudt af en tyr der stod og brølede. Det lød som om det var 2-300 meter væk, men da en lygte af en pige fra england, der lå ved siden af mig ramte en stor tyr med store horn blot 8-10 meter foran os, sprang vi begge ud af vores swags og rendte råbende imod tyren for at skræmme den væk. Efter denne noget specielle oplevelse, satte jeg gang i bålet imens vi morede os over denne lille specielle oplevelse. Det var også godt at få lidt varme igen at falde i søvn til.
Den sidste dag bestod af en tur ind i Palm Valley, hvor vejen er meget ujævn, men det er absolut hele turen værd. Her gror der en sjælden palmeart i en lille dal, og det er det eneste sted de gror. Efter en lille vandretur i dalen vendte vi trætte tilbage til Alice Springs. Undervejs blev der udvækslet e-mailadresse, så vi alle kunne holde vores nye venskaber ved lige.
Vi ankom til hver vores hoteller først på aftenen og efter et dejligt varmt bad mødtes halvdelen af os på et hostel, for at spise og sige endeligt farvel til hinanden. Dog havde jeg aftalt at mødes med 2 piger fra Holland næste dag i Darwin.